|
This is ExactSeek's cache of www.dodedans.com/ This page was retrieved from the web on May 28, 2006. To view the original page, click here. |
Jeg har altid undret mig over udtrykket "at ligne Døden fra Lübeck". Hvad har denne hyggelige juleby, med sit gode øl og hvinende søde marcipan, dog gjort for at lægge navn til dette udtryk ?
Døden fra Lübeck var et 30 meter langt vægmaleri af Døden i en lang kædedans med 24 mennesker, malet i naturlig størrelse, fra alle samfundets trin, fra pave til spædbarn. Døden springer rundt og opfordrer folk til dans, men de fleste forsøger at undslå sig. Billeder og tekst kombineres, så det i virkeligheden har været en af verdens første og største tegneserier.
Maleriet blev ødelagt under 2. verdenskrig, og i øvrigt var det kun en kopi, eftersom det oprindelige maleri fra 1463 var blevet erstattet af et nyt i 1701. Til gengæld havde maleren, Bernt Notke, lavet 2 udgaver af maleriet, og derfor kan man den dag i dag i Tallinn (Estland) se hans oprindelige arbejde og læse en del af den oprindelige tekst. På denne hjemmeside er der tegninger og fotos fra både Lübeck og Tallinn.
Da maleriet blev udskiftet i 1701, blev teksten erstattet af en helt ny, men heldigvis skrev prædikanten så meget af den gamle tekst ned, som det var muligt at læse. På dette site bringes begge tekster, foruden de tyske og danske manuskripter, der bygger på maleriet fra Lübeck - f.eks. Den Gamle Danske Dødedans.
Meningen med denne hjemmeside er at gøre de oprindelige tekster med billeder tilgængelige på Internettet for første gang i 540 år. Jeg har lagt vægt på at præsentere de primære kilder, hvad enten de er på plattysk, højtysk eller dansk.
Jeg har forsøgt at oversætte teksterne efter evne, men prøv alligevel at kigge på den plattyske tekst. Plattysk er faktisk mere i familie med hollandsk og engelsk end med højtysk, og plattysk har haft meget kraftig indflydelse på det danske sprog.
Den nemmeste måde at starte på er enten at læse den korte historiske oversigt eller at springe direkte ud i dansen ved at klikke på billederne forneden:
Tekst og fotos
Billeder
Trykte bøger
Des dodes dantz
Dodendantz
Den Gamle Danske Dødedans
Marienkirche
Den Lybekske Dødning-dantz
Dødedans i Tallinn
Dødedans i Berlin
Dødedans i London
Dødedans i Paris
Dødedanse af Holbein
Danske Dødedanse
Artikler
Oversigt
Links
Bibliografi
Læs min gæstebοg
Skriv i min gæstebοg
Om dette site
Jeg vil gerne takke Patrick Pollefeys og Per-Erik Skramstad for støtte og inspiration - Prof. Hartmut Freytag for hans pragtfulde bog og de venlige og hjælpsomme mennesker i Københavns Hovedbibliotek, Det Kongelige Bibliotek og Karen Brahes Bibliotek for deres store tålmodighed.

Hænderne bruges til at navigere frem og tilbage mellem sammenhængende sider på samme niveau.
Fløjtespilleren er nederst på hver side og bruges til at
komme et niveau op i hierarkiet. Den vandrette knogle er til pynt (det hjælper ikke at klikke på den).
Små røde tal i parentes(1) er fodnoter.

Alternative staveformer: lubeck lübek lybeck lybæk